Dinosaur påskeæg

Dinosaur påskeæg

Dinosaur påskeæg – påskepynteæg børnene vil elske

Til påske kan man få pynteæg i alle afskygninger. Æg der kan pynte i vindueskarme eller på et par grønne grene i en vase. Jeg har her lavet en lille guide til et projekt med dinosaur påskeæg, resultatet giver et anerledes udtryk end de “almindelige” malede påskeæg, et udtryk jeg er ret tilfreds med. Er du ikke selv den mest kreative type, så fortvivl ikke. Disse dinosaur påskeæg kan laves på under 10 min. og med hjælp fra børnene.

Påskeæggene kan dekoreres med alverdens børnetatoveringer eller glansbilleder der kan limes på.

Hvis du vil gøre mig kunsten efter og lave dinosaur påskeæg så læs med herunder:

Det skal du bruge:

  • Dinosaur tatoveringer
  • Pynteæg
  • Limpistol
  • Limpatroner
  • Nylonsnor, klar gennemsigtig

Sådan gør du:

  • Start med at klippe de tatoveringer ud der skal bruges.
  • Tag plastikken af.
  • Placer tatoveringen på pynteægget med fronten nedad.    
  • Dup tatoveringen med en våd klud.
  • Fjern papiret fra tatoveringen.
  • Varm limpistolen op.
  • Klip stykker af nylonsnore.
  • Kom lim fra limpistolen på toppen af pynteægget og lim nylonsnoren på.
  • Gentag processen på så mange æg som ønskes.
  • Placer evt. æggene på nogle grene i en vase. Rigtig god påske!

Be the first to reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *