
Balloner i tal – perfekt til en festlig fødselsdag
Min mand fyldte i oktober 30 år, som vi havde vi valgt at fejre med en fest. Jeg havde en plan om at bruge en masse balloner, og faldt over store tal som man kan fylde med balloner. De blev super flotte og pyntede godt i hjørnet på dansegulvet. Talene kan laves i forskellige størrelser.
Rigtig god fornøjelse med projektet.
Hvis du vil gøre mig kunsten efter og lave balloner i tal så læs med herunder:
Det skal du bruge:
- Mosaic Balloon-skabelon
- Tape
- Blyant
- 6 flamingoplader (3 pr. tal)
- Limpistol med limpatroner
- Hobbykniv
- Saks
- 6 afdækningsplader (3 pr. tal)
- Ballon-dots
- Balloner i små og store størrelser
Sådan gør du:
- Print først en såkaldt “Mosaic Balloon”-skabelon i det/de tal der ønskes. Dem jeg har brugt er købt hos etsy.com og er 5 feet / 150 cm høje.
- Tape siderne sammen i den rigtige rækkefølge og klip herefter tallet ud.
- Lim flamingoplader sammen med en limpistol (jeg har brugt 3 pr. tal).
- Placer tallet på flamingopladerne.
- Skitser tallet på flamingopladerne.
- Skær tallet ud med en hobbykniv.
- Klip afdækningsplader (jeg har brugt Biplex) i lange stykker med 20 cm i bredden. Der er ca. brugt 3 plader til et tal.
- Lim rundt på kanterne og sæt de klippede afdækningspladestrimler fast.
- Lim evt. resterne af flamingopladerne på bagsiden af tallet for bedre robusthed.
- Pust en masse små og store balloner op.
- Brug ballon-dots til at sætte ballonerne fast i tallet.
- Nu er tallet/tallene færdig – god fødselsdag!
















Be the first to reply