Lav en hyggelig månelampe
Lav din egen månelampe, som et kreativt DIY-projekt af metalringe, tape og en lyskæde. Med nogle få materialer og lidt tålmodighed kan du skabe en unik lampe, der vil lyse dit børneværelse op med et magisk skær, der er super hyggeligt.
Her er en trin-for-trin vejledning til, hvordan du kan lave din egen månelampe af metalringe.
Det skal du bruge:
- Metalring i den ønsket farve og størrelse
- Tape
- Lyskæde
- Tang
Sådan gør du:
- Lav måneformen: Start med at vælge en metalring i den størrelse, du ønsker, at din måne skal have. Ringen udgør grundstrukturen i lampen, så vælg en størrelse, der passer til det rum, hvor du vil bruge lampen. Metalringen vil danne grundlaget for måneformen. Brug tangen til at dele metalringen i to.
- Tape sammen: Sæt de to halve stykker metal sammen med tape, således at de er formet som en måne.
- Vikl lyskæden omkring månen: Når du har formet månen, er det tid til at tilføje lyskæden. Start med at fastgøre enden af lyskæden til ringen og vikl derefter lyskæden rundt om månen. Sørg for, at lysene fordeles jævnt over hele overfladen, så månen lyser op på en harmonisk måde. Sørg også for, at batterierne eller stikket hænger ned fra månen.
- Hæng på væggen: Placer månelampen på væggen.
Nu er din månelampe af metalring klar til brug!
Be the first to reply